Du har sikkert været ude for at programmerne i Office-pakken automatisk retter til et stort bogstav efter en forkortelse, f.eks. når du skriver “inkl. moms“, så rettes dette til “inkl. Moms” med et stort M i ordet moms.
Dette er for det meste RET IRRITERENDE.
Læs her, hvordan du undgår dette.
Office programmerne retter automatisk mens du skriver, hvilket til tider kan være ret irriterende.
Vejledningen gælder for alle Office versioner, selv om der godt kan være lidt forskel fra version til version med hensyn til, hvor du helt præcist finder indstillingerne.
De forskellige Office programmer retter automatisk forskellige ting, mens du skriver. Faciliteten hedder Autokorrektur og findes stort set i alle Office-programmerne (Word, Excel, PowerPoint, Outlook, OneNote mm.).
I dialogboksen Autokorrektur skal du fjerne fluebenet ved indstillingen “Første bogstav i sætning med stort“.
Find Autokorrektur i Word, Excel og PowerPoint på følgende måde:
- Office version 97-2003: Funktioner > Indstillinger for autokorrektur
- Office version 2007: Office-knappen > Program-indstillinger > Korrektur > Indstillinger for Autokorrektur…
- Office version 2010-nyeste: Filer > Indstillinger > Korrektur > Indstillinger for Autokorrektur…
Find Autokorrektur i Outlook på følgende måde:
- Outlook version 97-2003: Opret ny mail og vælg derefter Funktioner > Indstillinger for autokorrektur
- Outlook version 2007: Opret ny mail og vælg derefter Office-knappen > Outlook-indstillinger > Mail > Redigeringsindstillinger >Korrektur > Indstillinger for Autokorrektur…
- Outlook version 2010-nyeste: Filer > Indstillinger > Mail > Redigeringsindstillinger > Korrektur > Indstillinger for Autokorrektur…
Undgå mange andre frustrationer. Lær bl.a. alt omkring Autokorrektur i Word:
Læs mere om kurset: Word Grundlæggende